Nyt soveværelse in the making

Jahh øhh, hej, goddag, hvordan går det så? Nu gik der lige igen en hulens masse tid væk fra bloggen, noget med sommerferie og jobsøgning osv (den sang tager vi en anden dag ik? ;)

Men der har faktisk ikke været total stilhed på de sociale medier fra min hånd, for dem der følger beth.log på instagram (se med HER) ved at vi har været oppe på den helt store indretningsklinke herhjemme på det nørrebroske frimærke. For Skægget kom engang – i et tilfælde af dårlig HD samvittighed – til at love mig at når den sidste eksamen endelig var overstået SÅ skulle vi lave lækkert lækkert lækkert (og ja endnu engang) lækkert soveværelse i det der indtil sidste uge var kontor/walk in closet/klaver- og roderum.

Som sagt, så gjort:

IMG_2368

Når ingeniøren går igang bliver alt selvfølgelig opmålt nøje (én tern = 10 cm) for at sikre den bedst mulige indretning af nyt soveværelse og det gamle soveværelse, som skal blive et fint nyt kontor. (Det er mig der havde været igang på de total upræcise og sjuskede post its).

IMG_2403

Og hvad med alle de elektriske instrallationer? Hvor skal der trækkes strøm til spurgte han? (Hvilket jeg da ikke havde skænket en tanke..)

IMG_2395

Hvad jeg faktisk havde tænkt en del over var farven, som jeg gerne ville give den ene væg. Så ned i SILVANs helvedesbiks (ja det sted giver mig altså instant muskesvind) og hive nogle farveprøver hjem.

IMG_2407

Og de testes da også lige med et par af de kommende soveværelsesaccessories, for sådan rigtigt at sætte farverne i kontekst. Flere af de mandlige personer i min omgangskreds nåede skeptisk at konstatere at de altså ikke kunne se den store forskel på de to farver..

IMG_2418

Så er vi gang med at male. Da vi er næsten færdig med at male hele den store væg udbryder Skægget pludselig begejstret “Nu begynder man at kunne fornemme hvordan det bliver!”. Det er her jeg takker guderne for den tillid han har til mine ideer ;)

IMG_2425

Tadaa!! Så er vi færige med at male. (De andre vægge fik en omgang hvid, for lige at friske op).

IMG_2433

Og hvor ser det fint ud (ja, nu begynder det faktisk snart at regne med sukkerkugler, så tilfreds er jeg med mig selv).

IMG_2449

Et hurtigt knips med sengen i også. Det er også meningen at vi skal bygge en sengegavl, men mere om det en anden dag.

IMG_2497

Og nu til kronen på værket: Nemlig et brand nyt lækkert PAX klædeskab direkte fra svenskens altid villige leverandør aka IKEA. Før havde vi hvert slæbt et styk billig skab med os hertil. De var ikke lige høje, ét havde skydelåger og det andet sving-ud-hvad-de-nu-hedder-låger. Og så udnyttede de slet ikke at der er så højt til loftet. Jep, jeg elsker dette møbel allerde!

Og imens jeg klimpre løs på tastaturet for at skrive dette indlæg færdigt, er Skægget igang med at montere knopper på skabet (fuck det er da irriterende at skulle bøje sig ned for at få fat i lågen hver gang man har brug for rene underdrenge) og hænge gardiner op! Yes, jeg siger jer at det bliver godt!

Og så kan de næste måneder jo passende bruges på at dimse løs med hylder, puder, billeder mm ;)

Gallery

Altanhave, nyfeministisk litteratur og ferieplaner.

  Så blev det endelig svedigt vejr (pun intended) og det her er hvad jeg har glædet mig til hele foråret. Nemlig at sidde ud i min lille altanhave og mærke fregnerne på min næse gro i solen. Dufte til blomsterne. Spise af de friske krydderurter. Og når ja, bande lidt over at tomatplanten vokser så langsom uden et drivhus – det er efterhånden en tradition først at sætte tænderne i hjemmedyrkede tomater engang i august. But none the less, så er det MINE tomater ;)

Og jeg skal love for at der er blevet gasset godt op for jobsøgningen om formiddagen i den forgange uge. Ja altså, så nogle af eftermiddagstimerne kan fordrives herude i plantehimlen. I selvskab med spændende damer som Sanne Søndergaard’s “Solo” og  Caitlin Moran’s “How to bildt a Girl”. Man skal jo ikke komme bagud med den nyfeministiske litteratur. Der bliver skam tænkt kritiske tanker her på mormors altan ;)

Men både jobsøgning og altannydning bliver sat på midlertidig hold, da jeg imorgen tøffer med Skægget, Mutti, Fatti og resten af den pukkelryggede til knækbrødets land. Og i mit hoved kommer den kommende uge således til at stå på kolde drinks i skyggen, spilaftener, svenske konditorier, IKEAmuseum og nok også en enkelt gåtur eller to med Hunni og Mutti. Og hjemmebryg. For Skægget har planlagt at slæbe hele det hjemmebryggede Systembolaget med til svensken og regner med ekstra sviger-points på kontoen over særligt hans limoncello. 

Men inden vi når så langt, kommer her en lille billedstorm af altanhaven, knipset med telefonen. Håber du har en skøn aften!

(Ps. til Luskebuksen: Der er nogen i lejligheden imens vi er væk og vi er ikke spor loaded, så hvis du vil have vores gamle tv, så skriv en mail i stedet, ik?) 

    
    
    
 

Ny Alfredfilm og at skifte højskoleliv ud med arbejdssøgning

Bum! Så sidder jeg ski’ på sofaen..

Højskolelivet er slut og virkeligheden har ramt mig lige så hårdt i ansigtet som denne sommers våde kolde vind. Med jobcenterindkaldelse, dagpengekort og forpustet badevægt. Jeg havde hele tiden troet – hvis altså ikke der var nogen der havde båret jobtilbud frem på sølvfade inden – at jeg skulle tilbringe denne første mandag som arbejdsløs ude på altanen, iført solhat og -creme, med en frisklavet lemonade i hånden. I stedet er det blevet til nattøjsputning og sofakramning imens jeg har stjernemarkeret mine favoritjobopslag på jobnet dot dk.

Ikke at jeg klager, for det har været yderst priviligeret at få lov til at spendere 5 måneder på at være kreativ, blive udfordret på alle fronter og få serveret de lækreste måltider på en af Københavns flotteste adresser. Jeg er så taknemlig for at det kunne lade sig gøre og har idag også langt mere lyst til at kaste mig ud i jobsøgningen.

Men derfor kræver det vist alligevel en smule tilvænning, sådan selv at skulle sætte dagsordenen..

Derfor kan vi jo lige starte med at se den nyeste Alfred film, som også var den sidste animationsfilm jeg nåede at lave på Borups Højskole. Håber I kan li’ den :)

Du kan også se den første Alfredfilm lige her.

Image

Forresten #2 

 .. Har jeg nydt at både Skægget og jeg på magisk vis havde fri i fredags, hvilket indebar at sove længe, gå tur langsomt og spise sen morgenmad på Grød i Guldbergsgade. (Jep, det ER karamelsovs på min havregrød!)


.. Er jeg gået igang med at arbejde på en ny Alfred animationsfilm. Det er den sidste store opgave i animationsfaget på Borups Højskole og ambitionerne er tårnhøje. (Hvilket også betyder at jeg snart skal ud af fjerene og igang, hvis jeg på nogen som helst måde skal nå det).



.. Har Skægget og jeg fejret vores første bryllupsdag. Det foregik med tømmermænd, film og pizza dagen efter et andet storslået bryllup. Oh nå ja, der var gaver i farvandet og blondehøsten var god i år ;)

.. Er det sidste projekt i fotofaget også skudt igang og det bliver noget med silhuetter, kontraster og måske planter denne gang. Billedet her er blot en konceptet, hvor smukke Siri lægger ansigt til et af mine planteekaperimenter. De rigtige silhuetbilleder skød vi fredag eftermiddag i hjemmestudiet og jeg er så småt gået igang med at indsamle billeder af alt muligt andet der også skal være med. Fik jeg sagt det bliver en slags collager?

.. Er alle billederne her fra Instagram, som jeg for tiden er SÅ meget bedre til at opdatere end bloggis (dog med meget færre ord). Du kan følge med på @beth.log

Video

Navn i Sne | Endnu en animationsopgave

De sidste par uger har stået i musikvideoernes tegn, altså sådan animationswise. En skøn mulighed for at fordybe sig i et af mine yndlingsnumre, nemlig Navn I Sne af det danske band UligeNumre.

Teknikken drillede en del med denne video, særligt opløsningen på de grafiske elementer. Men der var ikke tid til at lave det forfra og det ER jo bare en skoleopgave (fortæller jeg den perfektionistiske djævel på min skulder og visker mig i øret). 

Håber i kan lide den :)

Noget om bryllupshår, Eller hvordan man erstatter en hat

  

I weekenden var Skægget og jeg inviteret til bryllup – faktisk var det bryllup nummer to i denne måned – og til dette andet bryllup var alle damerne blevet bedt om at komme i Frederiksberg Slotskirke iført hat (så skulle mænnerne til gengæld stille i smoking til middagen. Tøser, jeg siger jer at det så godt ud!). Tilbage til det med hattene. For det viste sig at være en overraskende stor udfording sådan at finde en hat, der både var festlig og passede til den kjole jeg havde fået mig hapset til det sidste FindersKeepers for en lille måneds tid siden (scroll ned, så kan du se den).

Men hvad har man veninder til hvis ikke for at redde én ud af accessories-kriser og mulig social deroute? Asos links blev hurtigt udvekslet over fjæsen og vupti dupti var denne skønne eksplosion af en blomst på vej med posten fra England. For når hårbøjlen er på størrelse med ens eget hoved tæller det altså som en hat. Jo, det gør!

How to: Jeg lufttørrede håret næsten tørt så der kom lidt krøl og fik rodet godt op i det til sidst med hårtørrer. Derefter samlede jeg håret lidt skødeløst nederst i højre side med en elastik og rulle det på sådan en af de der donut-formede hårdimser. Fæstnede donut’en med hårnåle og gav hele molevitten en ordentlig en over nakken med hårlakken. På med hårbøjlen og ud af døren ;)

Fordelen ved en kæmpeblomst-løsningen, frem for hat, var også at jeg så kunne beholde den på hele aftenen (hvilket nok havde virket lidt fjollet med en hat til middagen).

Du kan forresten se det stillige og meget smukke brudepar på beth.logs insta HER.